Solen i Vægten

Solen er gået i Vægten og dag og nat er lige lange. Vægten markerer begyndelsen på den anden halvdel af året, hvor fokus flytter sig fra det rent subjektive til subjektet i relation til andre. Dette er noget, som alle kan mærke – det er som om, at overblikket bliver lidt større.

Da vægten er det første tegn i dyrecirklens anden halvdel, repræsenterer det den første og simpleste relation: du og jeg.
Som med alle tegn har vægten implicit en bevidsthed om dets modsætning – i dette tilfælde vædderen. Mens vædderen har nok i dens rene individualisme, forstår vægten først virkelig sig selv gennem samtale med en anden. Vægten ser hvordan vædderens selvstændighed kan føre til ensomhed, og det frygter den, fordi den føler sig helt ude at flyve uden en andens stabiliserende input.

Da vægten er et lufttegn, interesserer den sig for mennesker på et mere teoretisk og objektivt plan end f.eks. et vandtegn. Vægten er derfor ofte en mester indenfor human sciences – der kan være teorisering, kategorisering og analysering af menneskers opførsel og forhold til hinanden. Om det er vægtens arbejde eller ej, vil mennesker og deres forhold være en grundlæggende interesse, som driver vægten frem i verden. Denne interesse kan også forbindes til vægtens interesse for kunst, idet kunsten er et udtryk for kunstnerens relation til verden.

Fordi Vægten er dygtig til at sætte sig i andres sted, er den god til at forstå, hvad der tiltrækker og forfører andre. Vægten har af denne grund også talent for at skabe en harmonisk og tiltalende stemning gennem æstetik, som virker meget lindrende for andre.

Vægten er dog et kardinaltegn (ledertegn), så viljestyrken er i vægten, som den også er i vædderen, og man skal være forberedt på, at vægten ikke bare bøjer sig for ens vilje – især ikke hvis noget er uretfærdigt! Den har brug for andres input ja, men sidder absolut selv ved roret.

Dit Venustegn

Brigitte Bardot – Venus-stærkt fødselshoroskop.

Der, hvor Venus står i ens fødselshoroskop, siger meget om, hvad man søger i et parforhold, hvad man tiltrækkes af i andre, men også hvordan man elsker sig selv.

Hvad skal du gøre for at føle dig dejlig, fuld af overskud og lyst på livet? Det viser dit Venustegn.

Her er nogle eksempler på, hvad de forskellige Venustegn elsker:

Venus i Vædder: Konkurrence, provokation og masser af sex. Intens som en teenager i kærlighed.

Venus i Tyren: Selvbyg af eget paradis, middagsselskaber og massage. Søger materiel sikkerhed og skønne omgivelser.

Venus i Tvilling: Snak om alt, humor, masser af liv og leg omkring hjemmet. Elsker at være omgivet af venner og bekendte. Elsker ord.

Venus i Krebsen: Omsorg, børn og at bo nær havet eller andet vand. Værner om privatlivet. Elsker at føle sig tryg, gerne omgivet af familie.

Venus i Løve: Vil gerne være del af et power couple. Fest, kreativitet, kunst og kun det allerbedste – ingen billige bobler!

Venus i Jomfru: En harmonisk, velorganiseret hverdag. Elsker at dele sin interesse i helse, sund mad og kropslig healing. En naturelsker.

Venus i Vægt: Er helst i et fast forhold. Søger naturlig symbiose med partner, men kræver intellektuel udfordring. Elsker kunst og parfume.

Venus i Skorpion: Intensitet og psykologisk udvikling. Kærlighed skal være transformativ og meget erotisk. Elsker det okkulte.

Venus i Skytten: Søger stimulerende forhold/møder med mennesker, der udvider horisonter. Tænder på udlændinge, spiritualitet og intellektuelle.

Venus i Stenbukken: Søger en inspirerende partner, der er ambitiøs og får ting til at ske. Værdsætter høj status og tør humor. Elsker at arbejde.

Venus i Vandmanden: En ret usentimental tilgang til kærlighed. Søger en ven og ligesindet, der kan inspirere. Elsker at føle sig fri.

Venus i Fisken: Ønsker at smelte sammen med andre. Spirituelle overtoner i kærlighed og kreativitet. Søger en sjæleven.

Venus i Vædderen – kærlighed ved første blik

Romeo and Juliet (1968)

Venus er i Vædderens tegn resten af marts og kommer med en herlig ung og simpel energi i kærlighed.

Der er nok nogle, der vil sige, at dette betyder en noget uromantisk, player-attitude til kærlighed, men der er jeg uenig.

Ildtegnene (Vædder, Løve, Skytte) er alle ultraromantiske, de elsker det romantiske øjeblik og den offentlige gestus. Man kan sige, at kærlighedsfortællinger i vores kultur meget ofte fremstiller ildtegnenes ideelle kærlighed, simpelthen fordi, at det er noget, som man viser åbent. Der er drama, der er poesi, der er kunst. Ildtegnene  behøver ikke at overveje, om de er forelskede, de mærker det med det samme, og handler gerne med det samme. Dette gælder især Vædderen, som er den mest fysiske og spontane af dem alle.

Når Venus er i Vædderen vil der derfor være ekstra romantisk udtryk i dans, sex, sport, som ikke behøver at blive suppleret med ord. Man kan opleve meget spontane, fysiske tiltrækninger, som virker intense fra start. Man orker ikke høflig samtale på dates, men vil hellere gøre noget aktivt sammen, gerne noget, hvor man konkurrerer med den anden. Man kan let blive provokerende, hvis der er noget, der er kedeligt, fordi man leder efter adrenalin i kærlighed.

Vædderen er en meget ung energi, og bringer noget at teenageårenes intensitet i kærlighed. Tiden er derfor god til også at puste nyt liv i forhold, hvor der mangler sjov. Det bliver let at bryde med kedelige vaner, og finde tilbage til en oprindelig gnist – og lidt provokation må der gerne være.