Tilbagemeldinger

Jeg fik tårer i øjnene allerede et par minutter inde

Jeg modtog den lange læsning tilbage i august og har lyttet til den måske 5-7 gange. Det er utroligt hvor rammende det hele er, og jeg føler mig meget set. Første gang jeg lyttede, fik jeg tårer i øjnene allerede et par minutter inde i læsningen hihi. Lige nu står jeg i en situation, som jeg har brug for lidt klarhed på, så jeg valgte at genhøre læsningen – og det var præcis hvad jeg fik.

Vil gerne bare sige tusinde tak!

Den lange læsning

Et kæmpe selvtillidsboost

Må bare sige wauw! Der var så mange guldkorn, der taler ned i noget jeg langsomt er ved at sætte i gang, som virkelig bare bekræfter mig i at jeg er på rette vej OG at den vej godt må tage den tid det tager. Det gav mig et kæmpe selvtillidsboost og nyt gå-på-mod, håb og inspiration.

Den korte læsning

Tusind tak!

Wow det er fantastisk som du rammer plet, skaber klarhed og healing samt hjælper mig med at navigere.
Jeg er meget taknemmelig.
Den lange læsning

Af hjertet tak!

Tusind tak for en meget præcis og inspirerende læsning. Du beskriver 100% mig – jeg kan kende mig selv SÅ godt i den person du beskriver – både som helt mennesker – hvad jeg kommer af, hvor jeg står i dag og ikke mindst mit arbejde! Jeg skal høre igen og igen. 🙂 Af hjertet tak! Jeg er sikker på at jeg vender retur med ønske om endnu en læsning når jeg føler et behov herfor.

Den lange læsning

En magisk gave

Kære Caritas.
Først og fremmest tusind tak for din utroligt skarpe og meget rammende læsning.
Du er virkelig dygtig.
Skræmmende (på en god måde) og virkeligt befriende på samme tid, at du kan være så spot on.
Du fortæller mig en masse ting, som jeg virkelig havde brug for at høre. Tak for at lære mig, at jeg godt kan stole på min intuition og mavefornemmelse, og altid har kunnet det. Tak for at lære mig, at jeg godt kan stole på mine følelser. Det var den største øjenåbner og lettelse. Det var og er stadig en kæmpe gave, som jeg har lyttet til flere gange, og for hver gang, bider jeg mærke i noget nyt. Det er en gave, der bliver ved med at give. Men som jeg er overbevist om at jeg gerne vil give mig selv igen, måske om et par år. Jeg vil anbefale dig til alle jeg møder på min vej. Tusind tak.

Signe, Den lange læsning

Jeg er helt blæst bagover og rørt til tårer

Tusind, tusind tak for (endnu en) fantastisk lynlæsning! Jeg er helt blæst bagover og rørt til tårer over, hvor set, hørt og forstået jeg føler mig her efterfølgende. Du rammer virkelig plet i nogle aspekter af mit liv og min person, som føles helt rigtigt. Helt vildt givende oplevelse og vil altså bare lige sige, at dine lynlæsninger har været en af de bedste gaver jeg har kunne give mig selv i den her tid, hvor verden er helt skør og hvor jeg i hvert fald har haft brug for lidt støtte til at mærke mig selv igen. Så kæmpe TAK for dit arbejde.

Den korte læsning

Wow. Bare wow.

Tænk at 12 minutter kan gøre så stort indtryk. Har helt kuldegysninger. Det hele gav mening og mere til. Tak!

Ida, 34 år, den korte læsning

Jeg er blown away

Kære Caritas,

Når jeg husker tilbage, har jeg altid haft en latent interesse for astrologi – den blomstrer nu i fuld flor, og det er så spændende!
Først i september modtog jeg den lange læsning af mit fødselshoroskop, udarbejdet af dig. Jeg er blown away. Det er virkelig magisk for mig. Dét, at solsystemets konstellationer i fødselsøjeblikket, er SÅ definerende for vores ageren i verden – både inden og uden for os selv. Jeg har en god fornemmelse for, at astrologi er kommet for at blive i mit liv. 🪐 Det har jeg bl.a. dig at takke for. 😌🙏

Kærlige hilsner

Christina

Solen i ♓️ Månen i ♑️ Ascendanten i ♈️

Christina, 35 år, Den lange læsning

Jeg fik kuldegysninger og kriller i kroppen

Jeg må indrømme at jeg fik både kuldegysninger og kriller i kroppen, da jeg hørte læsningen igennem. Det er meget givtigt og positivt for mig at høre om mig selv, mine evner, potentialer og livsmissioner på den måde – det var super opløftende og efterlader mig meget forventningsfuld og optimistisk i forhold til hvad fremtiden bringer mig.

Den lange læsning

Din læsning “ser mig” på et helt nyt plan, end jeg før har oplevet

Jeg er virkelig imponeret og overrumplet over, at der står ting så klart ud fra, hvornår jeg er født. Du siger ting, som jeg tænker: “Det er der simpelthen ingen, der kan vide om mig”, og der er tidspunkter, hvor din læsning “ser mig” på et helt nyt plan, end jeg før har oplevet. Jeg oplever åbenhed og anerkendelse gennem din læsning, som jeg nok i virkeligheden har haft brug for at mærke i forhold til de tanker og overvejelser, der fylder i mit liv.

Den lange læsning

Jeg kunne høre dig fortælle i timevis

Tusind tak for en spændende læsning! Jeg har hørt den igennem flere gange nu og selvom du fortæller non-stop i 45 minutter, så føles det slet ikke som længe nok! Jeg kunne høre dig fortælle i timevis. 🙂

Jeg har fået øjnene op for nogle ting og så har jeg endnu flere spørgsmål til andre ting. Endnu en gang tak. Det er simpelthen så fedt det du gør!

Den lange læsning

For mig er dette 1000 gange bedre end psykologtimer

Wow. Så givende at høre din læsning endnu en gang. Jeg er virkelig taknemmelig for det, for mig er dette 1000 gange bedre end psykologtimer, især fordi det også fokuserer på ens potentialer på et dybere plan. Og føler mig meget set!

Den korte læsning

Nu vil jeg gå ud i verden med en ro og et håb for fremtiden

Tusind tak for den fine læsning! Jeg følte mig meget set og er blevet mere nysgerrig på nye aspekter i mit horoskop. Tak for din fine formidling, der taler direkte til mig og får lydfilen til at føles som et telefonopkald. Nu vil jeg lytte igen og måske igen, og gå ud i verden med en ro og et håb for fremtiden efter din prognose – særligt på arbejdsfronten.

Det er ikke sidste gang, at jeg får lavet en læsning hos dig!

Den lange læsning

Du rammer så plet med det hele

Jeg har lige hørt filen igennem, og det er en ret vidunderlig følelse at føle sig set og forstået af en man aldrig har mødt (det må du have hørt et utal af gange:)). Du sætter ord på ting, som jeg selv har haft svært ved at formulere igennem det meste af mit liv. Du rammer så plet med det hele, og hvis jeg nogensinde kunne tvivle på astrologi før, så kommer jeg da i hvert fald ikke til det mere, for det er jo for vildt! Jeg føler mig bekræftet i følelser og fornemmelser, omkring hvad det er jeg er her for, for hvis det står så tydeligt i stjernerne, det som jeg mærker indeni, så må det jo være rigtigt. Tusind tak for det! Jeg er helt blæst væk, og skal lige høre det igennem nogle gange og lade det hele lande indeni.

Den lange læsning

For hver gang jeg hører den, får jeg en bedre og bredere forståelse af mig selv

Kære Caritas.
I foråret købte jeg en lang læsning af horoskop af dig. Jeg har siden hørt den igen og igen og den er først ved at lande nu. For hver gang jeg hører den får jeg en bedre og bredere forståelse af mig selv og hvad jeg kommer af. Tusind tak for den meget fine og fantastiske læsning. Jeg sætter enormt meget pris på den og en ny læsning i fremtiden er på ingen måder udelukket.
De bedste sommer hilsner

Line, den lange læsning

Du er bare så god!

Det er helt utrolig hvordan et kvarters læsning fra dig kan gi en forståelse, og ikke mindst accept, for ting som jeg ellers ville brugt flere år på at forstå.
Det føles som om du snakker ind i noget i kroppen som godt ved, men ikke husker/tillader, og så aktiverer det noget som ligger udenfor hovedets modstand og tvivl, og så begynder der at ske ting altså!
Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal sige tak til dig. Du er bare så god!
Den korte læsning, om måneknuderne

Du sætter en betydningsfuld milepæl i de liv, du berører

Dit særlige talent er, at du lader astrologien/dine læsninger gå igennem dit hjerte – og netop dette afslører din stemme. Således sætter du en særdeles betydningsfuld milepæl i de liv, du berører. Jeg tror, jeg vil kalde det en sjælelig kunst❤️

Den lange læsning

Du er SÅ vild

Jeg vil blot sige dig TUSIND TAK for den lange læsning, jeg modtog fra dig! Jeg har genlyttet op til flere gange og skrevet alle guldkornene ned som manifestationer, og jeg har simpelthen bare slugt det hele råt!
Du er SÅ vild, og jeg elsker din måde at give al din visdom videre på. Læsningen og alle dine ord ramte mig lige så dybt, som den første læsning, og det giver mig en kæmpe ro og støtte, at læne mig ind i, i et liv, der som mit, konstant bølger op og ned. Tak for dig!
Den lange læsning

Du har formået at sætte ord på alt det, som jeg er

Mange tusinde gange tak for den flotte oplevelse.
Vi kender ikke hinanden, og du har alligevel formået at sætte ord på alt det, som jeg er – både bevidst og ubevidst. 
Det er virkelig imponerende og endnu bedre, end jeg havde håbet på!
Som du siger, så er jeg i gang med en proces, og den her læsning var et vigtigt step på vejen for at opnå større indsigt og udvikling.
Endnu en gang mange tak. Du er virkelig dygtig til at forklare og uddybe de forskellige astrologiske elementer.
Det er ikke sidste gang, jeg bestiller en læsning af dig.
Christina, den lange læsning

Jeg skal lige knibe mig i armen

Tusind tak for din læsning! ✨🙏
Jeg har hørt den flere gange, og i bidder og tænkt og talt meget om den!
Der er så meget information og alligevel vil jeg bare gerne vide mere og mere. Og jeg skal altid lige knibe mig i armen når jeg tænker på, hvordan du taler lige ind i det jeg tænker, samtidig med du aldrig har mødt eller talt med mig. 🙈🙈
Så bare tusind tusind tak!
Stefanie, 30 år, den lange læsning

Sjældent har jeg følt mig så set

Jeg føler slet ikke, at jeg kan takke dig nok for lynlæsningen. Sjældent har jeg følt mig så set. Og det var med tårer i øjnene, at det blev hørt. Specielt nu, hvor jeg nærmer mig de 30 og føler mig forvirret og fortabt over, hvad jeg dog skal bruge mit (arbejds)liv på. Så kæmpe stort tak for at sætte spot på mine talenter – og endnu vigtigere: hvad jeg vil trives i.
Det er ikke sidste gang, jeg bestiller en lynlæsning hos dig 😇
Katrine, den korte læsning

Det er som at møde mig selv på ny

Wauw! Aldrig har jeg følt mig så set gennem ord. Din læsning sætter ord på erfaringer jeg er bevist om, men det er som om de går fra at være ubevidste erkendelser til at være erkendelser. Tak!
Det er som at møde mig selv på ny.
Den korte læsning

Jeg var utrolig overrasket over, hvor spot on Caritas ramte

Jeg må indrømme at jeg var noget skeptisk, da jeg besluttede mig for at prøve en kort læsning af. Men jeg må virkelig indrømme, at jeg er meget meget glad for at jeg gjorde det. Jeg var utrolig overrasket over, hvor spot on Caritas ramte. Nogen af tingene der blev nævnt var så personlige og kun noget meget få mennesker i mit liv kender til, at jeg var rørt til tårer da jeg sad og lyttede til Caritas læse op.
Det har virkelig givet mig lyst til at købe den ‘lange’ læsning.

Michelle, den korte læsning

Jeg er helt rørt til tårer

CARITAS!!! Det er for vildt!! Jeg er helt rørt til tårer og lykkelig for din læsning. Jeg føler mig spejlet og bestyrket. Tusind, tusind tak. Jeg glæder mig til at der bliver plads til en længere læsning en dag.

Den korte læsning

Hvert eneste ord var fuldstændigt spot on

Warw warw warw, Caritas! Hvert eneste ord var fuldstændigt spot on. Både omkring mine udfordringer og potentialer. Hvor er det magisk, at du ud fra mine fødselsoplysninger kan beskrive helt præcist hvad der er på spil i mit liv.

Jeg kan faktisk høre, at jeg er på rette spor – det vil jeg åbne mit hjerte for og være taknemmelig over. Jeg vil tage dine ord med mig som støtte og en opbakning i den vej jeg er ved at finde.

Tusind tak for en meget fin og meningsfuld læsning. Du er hermed anbefalet videre til alle omkring mig.

Amalie, 26 år, den korte læsning

Jeg føler en større glæde

Jeg vil bare lige sige tak igen, jeg har lyttet til læsningen et par gange mere og det, at du kan beskrive og begrunde mine tendenser (specielt dem som jeg betragter som nogle der er lidt ud over normen), gør at jeg føler en større glæde omkring dem og kan favne, integrerer og udleve dem med ejerskab og ‘excitement’.

Kirsten, den lange læsning

Jeg er lige dele (dybt!) imponeret og overvældet

Jeg har nu lyttet til din læsning flere gange, og må sige, at jeg er lige dele (dybt!) imponeret og overvældet af, hvad du rammer og hvor præcist det er. Samtidig, har det givet mig en hel enorm ro, at det jeg selv har mærket og følt mening med, faktisk er det du ser.

Anne-Sofie, 36 år, den korte læsning

Det var rigtig fedt og indsigtsfuldt! Lige præcis hvad jeg håbede på

Jeg har lyttet til den flere gange, og trods min stigende interesse i astrologi, bliver jeg alligevel gang på gang forbløffet og fascineret over, hvordan det kan fortælle så meget om en person! Jeg synes det er så vildt at alt det du sagde, udelukkende er baseret på alligevel få informationer fra mig, og du har aldrig mødt mig eller snakket med mig! Og jeg grinte højt da du nævnte min “dans” med min måne-vædder og solkrebs ?? det kunne ikke være mere on point!
Så bare igen tusind tak! Det var rigtig fedt og indsigtsfuldt! Lige præcis hvad jeg håbede på.
Stefanie, 29 år, den korte læsning

Jeg kunne genkende det HELE

Jeg ville lige sige tusind tak for læsningen. Jeg kunne genkende det HELE – lyttet til den flere gange :-). Flere ting landede. Bl.a. at jeg skal gå efter at blive selvstændig, når jeg er kommet mere fri af min stress. Jeg har efterhånden hørt det en del gange, så nu vælger jeg at tro på det kunne blive min vej. Og så vil jeg sige, at du er så behagelig og sød at lytte til. Du forklarer tingene så fint. De 15 min. gik meget hurtigt.

Den korte læsning

En åbenbaring vil jeg næsten kalde det

TUSIND TAK for din lynlæsning! Det er jo vildt, vildt spændende og meget præcist og 100% rammende! En åbenbaring vil jeg næsten kalde det. Jeg synes du får forklaret meget, og mange vigtige aspekter. Ting som jeg må være mere bevidst om, og arbejde med. Du er bare helt utrolig dygtig!

Gitte, den korte læsning

Jeg kan virkelig genkende beskrivelsen…

… af både min barndom og mit arbejdsliv! Jeg er midt i at skulle træffe nogle store beslutninger om, hvad vej jeg skal gå og det har bestemt givet stof til eftertanke. Jeg har også tjekket hvad det er for min kæreste. 😉

Mette, Find din mission ebog

Det var som at se i et spejl

Hun sagde ikke én ting, der ikke passede på mig, og det føltes både opbakkende og … ja, kærligt. Kærligt, fordi det var et billede uden filter, et billede som trods alle sine kanter og knaster hang sammen.  

Malou, 44 år, personlig session

Spot on!

Jeg har lige læst om min MC og ascendant kombination, og jeg vil bare sige spot on!

Birgitte, Find din mission ebog

Ting som jeg selv har set som en svaghed  – har du lige vendt til en styrke.

1000 TAK for den fine læsning. Den var meget velkendt og kærlig for mig at modtage netop nu. Dejligt at høre dine ord og fortolkning på mit indre. Ting som jeg selv har set som en svaghed  – har du lige vendt til en styrke. Det var meget givende.

Therese, 29 år, lynlæsning

Jeg kan nu se og mærke vejen igen

At høre Caritas fortælle om mig og mine styrker gav fokus og håb igen. Jeg havde brug for samle mig selv lidt op, blive mindet om mine evner, styrker og muligheder, og det fik jeg hjælp til. Det var en rammende og givende oplevelse at høre Caritas fortælle og guide. Jeg kan nu se og mærke vejen igen, det er bare op til mig at finjustere og gå den.

Rikke, 28 år

TUSIND tak for en meget indsigtsfuld og givende oplevelse

Jeg er virkelig glad for det og også for din tilgang til astrologien. Jeg fornemmer, at du ser på de styrker man har og ikke hænger for meget fast i alt det negative, man kunne lægge ind i et horoskop som udgangspunkt, og også at du samtidig ikke er bange for at ’tage ved’. For dig som astrolog er glasset halvt fuldt og ikke halvt tomt, og dét tror jer er en vigtig egenskab!

Amina, 41 år

Jeg har stor respekt for hendes jordnære og konkrete tilgang til astrologien

Caritas er meget dygtig og absolut et menneske man bør møde, hvis man er nysgerrig på sin stjernestatus. Jeg har stor respekt for hendes jordnære og konkrete tilgang til astrologien. Hendes akademiske baggrund skinner diskret, men trykt igennem og det indgyder ro og sørger for at rødder forbliver i jorden og kun hatten letter.

Sarah, 38 år, personlig session

Oplevelsen har givet mig tiltro til mig selv

Caritas’ eneste kendskab til mig var mit navn, fødselstidspunkt og –by, samt ønsket fokus: arbejdsliv/beskæftigelse. I svaret kunne jeg genkende mig selv, mine styrker og udfordringer – og da min kæreste læste det, troede han, at hun havde lavet research eller kendte til mig. Det gjorde hun ikke. Udlægningen var bare ret præcis, beskrev ret klart hvad jeg arbejder med – og ramte ind i overvejelser jeg i forvejen gik og tumlede med, og oplevelsen har givet mig tiltro til mig selv. Jeg kunne godt lide, at Caritas efter sin udlægning bad mig fortælle, hvad der gav mening og hvad der ikke gjorde, hvilket resulterede i en mere uddybende udveksling. Jeg er ikke i tvivl om, at Caritas forståelse for dette felt og hendes analytiske evner er rigtig gode – sammen med en fin ydmyghed overfor dét at fortolke det ind i en livssituation hos et menneske, hun aldrig har mødt. Jeg har i hvert fald fået lyst til at få hendes astro-analytiske perspektiv på alle mulige andre områder også.

Sara, 39 år

Jeg gik derfra forundret over, at et horoskop kan fortælle så meget

Det var overvældende at modtage Caritas’ astrologiske udlægning af min person og mit livsforløb, som hun udfører på baggrund af ret få oplysninger. Jeg gik ind til mødet med en forholdsvis neutral tilgang – nysgerrig, men uden de store forventninger til stjernerne, og gik derfra forundret over, at et horoskop kan fortælle så meget og komme så tæt på en person. Caritas selv udlagde det med en fin indlevelse, respekt og sensitivitet overfor de også mere personlige aspekter af horoskopet.
Alt i alt en fin oplevelse – og så er jeg spændt på at se om det mere jordnære liv kommer til at stemme overens med mit fremtidige stjernebillede.

Tyra, 35 år, personlig session

Vi gik fra dig i opløftet stemning og med en dejlig følelse indeni

Vi siger tusinde tak for en hyggelig men også meget indsigtsfuldt seance med dig. Stor ros til dig for din  meget velovervejede måde at kommunikere på. Den er ikke alene meget kvalificeret men også meget diplomatisk uden at miste budskabet. Det er vi begge meget enig om. Vi gik fra dig i opløftet stemning og med en dejlig følelse indeni.

Claes og Vibeke, parsession