Jeg gik derfra forundret over, at et horoskop kan fortælle så meget

Det var overvældende at modtage Caritas’ astrologiske udlægning af min person og mit livsforløb, som hun udfører på baggrund af ret få oplysninger. Jeg gik ind til mødet med en forholdsvis neutral tilgang – nysgerrig, men uden de store forventninger til stjernerne, og gik derfra forundret over, at et horoskop kan fortælle så meget og komme så tæt på en person. Caritas selv udlagde det med en fin indlevelse, respekt og sensitivitet overfor de også mere personlige aspekter af horoskopet.
Alt i alt en fin oplevelse – og så er jeg spændt på at se om det mere jordnære liv kommer til at stemme overens med mit fremtidige stjernebillede.