Den første Saturn runde

Saturn Return/den første Saturn runde er en indflydelse på ca. 2 1/2 år, hvor du har muligheden for virkelig at favne, den du er og hvad du kan, men det er også en udfordrende tid.

Saturn repræsenterer autoriteter, regler og konkret manifestering af ens evner i verden. Ved den første runde bliver man tit bedt om at ændre forholdet til barndommens og ungdommens autoriteter såsom forældre, lærere og staten. Man ser pludselig meget klart, at man selv må tage ansvaret for sit liv.
Dette starter ofte som en følelse af ensomhed og at man er ude, hvor man ikke kan bunde. Derefter mærker man stolthed over, hvad man faktisk har opnået på egen hånd, og til sidst en større ro omkring ens evner og værd. Disse år markerer næsten altid en milepæl i livet, som lægger fundamentet for meget af livets senere succes.