Der er visse placeringer i fødselshoroskopet, som giver den her fantastiske empati og oprigtige interesse i andre mennesker. Dem, der har dem, er ofte gode til at være i langvarige i forhold, de har talent for arbejde med vejledning og omsorg. Er de kreative, har de en præcis og instinktiv fornemmelse for deres publikum.
Men med disse egenskaber kommer også en klar udfordring: hvis man har fået at vide, at andres velbefindende kommer før ens eget, hvis man er omgivet af mennesker, som ikke altid vil en det bedste, så mister man sig selv nemmere end andre, der ikke har disse placeringer.
Man kan have fået knubs i løbet af livet, hvor man har sagt ja til noget, man egentlig ikke ville. Man kan have oplevet forhold, både romantiske og venskaber, med dominerende mennesker, som har skadet ens selvværd. Og man har tendens til at spørge andre til råds, før man lytter til sig selv.
Der er derfor et stærkt behov for at finde sig selv, som tit viser sig efter en krise i voksenlivet, hvor man indser, at nogle mennesker i ens liv ikke støtter en, som de burde.
Der er derfor både behov for at se med nye, kritiske (og selvkærlige) øjne på de mennesker, man omgiver sig med, samt at finde en ny vej ind til sig selv. At se, at man ikke er et forkert eller dårligt menneske, hvis man siger nej til ting, som går imod ens principper og ens velbefindende. Og at give ens energi ud bevidst, til det og dem, man selv vælger.
Når egenskaberne i disse placeringer bliver rettet med intention, grænsesætning og bevidsthed om ens udfordringer, er der åbenlyse evner indenfor vejledning, kreativitet og ofte også fair og godt lederskab.
Herunder er en liste af placeringer, der har disse tendenser, MEN graden af det kommer selvfølgelig an på hele horoskopet. Andre aspekter, især mellem Saturn og Venus eller Månen, kan også have lignende effekt.
Månen eller Solen i 7. hus
Månen eller Solen i vægten
Månen eller Solen i 12. hus
Månen eller Solen i fiskene
Ascendanten i vægten eller fiskene