Det store billede
2026 er i mange henseender en fortsættelse af temaer og projekter, som begyndte i foråret og sommeren 2025. Mens vi i den første halvanden måned af det nye år er i en mere tænksom periode, kommer der igen fokus på at opbygge noget selvstændigt og passioneret fra februar-marts 2026.
De ydre planeter Neptun, Uranus og Pluto går hele året hånd i hånd i de venlige aspekter til hinanden, som startede i 2025. Dette begynder faktisk først at aftage i 2028. Det vil sige, at der grundlæggende er konstruktive kræfter kollektivt, og at der er langvarig fremskridt indenfor kommunikation, teknologi og næstekærlighed på vej.
Saturn og Jupiter understreger disse større strømninger på forskellige tidspunkter i løbet af året, og dette er vigtige perioder, hvor der både kan ske noget positivt personligt og kollektivt. Dette mærkes i februar, hvor Saturn og Neptun mødes i vædderen, og i juli-september, hvor Jupiter i løven danner trigon til Saturn i vædderen, som er årets bedste måneder til nye begyndelser.
Vigtige datoer
Neptun i vædderen 26. januar, denne gang for at blive indtil 2039. Neptun var også i vædderen fra marts-oktober 2025, men nu er vi for alvor klar til en handlekraftig og passioneret tilgang til spiritualitet og kreativitet. Der kan være en spirituel opvågning og næstekærlig mission, som nu tages seriøst.
Saturn i vædderen 14. februar, denne gang for at blive indtil april 2028. Saturn var også i vædderen fra maj-september 2025, og noget startede da, som nu tages op for alvor igen. Saturn her giver os fokus og disciplin omkring at opbygge noget selvstændigt, som giver os mere frihed. Det kan lære os om at handle på vores passioner, så det er holdbart og langvarigt.
Saturn-Neptun konjunktion i vædderen 20. februar: Klarhed og inspiration omkring en mission, der både har at gøre med drømme og visioner, og den virkelige verden. Noget vigtigt kan tage form nu og i ca. 10 dage på hver side af denne dato.
Merkur retrograd i fiskene 26. februar-20. marts: Tankerne kredser om fortiden, og det kan være meget emotionelt og sårbart. Da dette sker kort efter Neptun og Saturns møde og indgang i vædderen, tyder det på, at der er noget fra de sidste ca. 3 år, der trænger til at blive bearbejdet, før vi er helt klar til noget nyt.
Uranus i tvillingen 26. april-22. maj 2033: Dette oplevede vi også i sidste år fra juli-november, men det starter for alvor nu. Uranus’ innovation og rebelskhed sker nu i tvillingen, som har at gøre med viden, information, læring og lokalmiljøer.
Jupiter i løven 30. juni-26.juli 2027: Der er kollektiv blomstring indenfor selvudtryk, kreativitet, underholdning, leg og fest. Især løver og de andre ildtegn (vædder og skytte) mærker et boost i selvtillid og en fornemmelse for kosmisk beskyttelse og lethed.
Merkur retrograd i krebsen 29. juni-24. juli: Dette er meget nostalgisk, og man tænker på ens familie, slægt og arv. Man kan også have brug for at trække sig tilbage et trygt sted, og måske tænke på det sidste år med Jupiter i krebsen, og hvad der er opnået.
Jupiter i løven trigon Saturn i vædderen 1. september: Dette gunstige aspekt kan mærkes helt fra juli og ca. halvvejs ind i september. Det betyder en evne til at forbinde ens personlige udvikling og arbejde med noget større, og det er lovende for nye projekter og for at opdatere ens livsmission.
Venus retrograd i skorpionen og vægten 3. oktober-14. november: Der er nostalgi i kærlighed, og der er meget at lære af fortidens forhold. Da det sker i to tegn, der har at gøre hhv. med intimitet og parforhold, kan man nå meget dybt i de romantiske forhold, men det kan også være råt og sårbart.
Merkur retrograd i skorpionen 24. oktober-13. november: Dette finder sted samtidig med Venus retrograd, så der er et intenst fokus på fortidens forhold og relationer, og potentiale for dybe, måske transformative samtaler.
Disse beskrivelser er et udpluk af de største kollektive indflydelser i 2026. Hvis du vil høre, hvordan disse påvirker dig personligt i forhold til dit fødselshoroskop, kan jeg se på det for dig i den lange læsning. Hvis du vide mere om tidens astrologi i det daglige, kan du tilmelde dig min ugentlige astroguide her