Jeg havde kun nået at lytte ganske få minutter, da jeg første gang måtte fælde en tåre over, hvor præcist det var, og hvor forløsende det var at høre.
Nu er der snart gået et år, siden jeg modtog den, og jeg har lyttet til indspilningen mange gange siden da. Jeg har netop genlyttet her til eftermiddag og blev endnu en gang ramt af din evne til både at fortælle mig om de ting, jeg godt allerede vidste om mig selv, men også om dem, jeg måske ikke havde kunnet formulere før. Og så er det vildt at høre prognoserne her på bagkant, fordi jeg i dag kan genkende tematikkerne (og hvordan de siden har udspillet sig) på en helt anden måde, end jeg kunne for knap et år siden.
Med andre ord: Det seneste år har din læsning været et fyrtårn, jeg kunne se efter, når jeg var i tvivl om, hvordan jeg bedst muligt varetager dette lille liv. Og hver gang har den bekræftet mig i og mindet mig om alt dét, jeg godt allerede vidste var sandt, og ikke mindst at jeg er på rette vej. Det er jeg meget taknemmelig for, så tusind, tusind tak!