Vandmand

Element: Luft
Modalitet: Fast (stædig)
Hersker: Uranus (nyere) og Saturn (ældre)
Associeret hus: 11.

Vandmanden er det næstsidste tegn på dyrecirklen og det sidste lufttegn. Som med alle lufttegn er vandmanden defineret gennem dets sociale interaktioner – tvillingen er individets glæde i kommunikation, vægten finder dets identitet gennem de nære partnerskaber, og vandmanden ser sig selv gennem de grupper i samfundet, som den tilhører. Det betyder, at vandmanden finder sin identitet gennem venskaber, hvor man deler ideologi. Den elsker sine venner, og ser også sine romantiske partnere, først og fremmest, som venner.

Vandmanden er hersket af rebel-planeten Uranus, og kan ses som en reaktion mod Stenbukken og dets faste, fysiske rammer.
Vandmanden vil gerne udfordre, hvad der er muligt, tænke nyt, skørt og anderledes. Disse tanke-processer foregår helst alene – vandmanden tilbringer gerne masser af tid alene med sine visioner og opfindelser – men den forstår dog, at disse først bliver til virkelighed i et samspil med andre.

Vandmanden er ofte en forgænger for noget: en idé, en livsstil, en politik, som den inspirerer andre til at følge. Den har ægte lyst til at forbedre verden og evnen til at tænke objektivt, men det kan hænde, at den bliver for teoretisk og glemmer at have følelserne med.