Tyr

Element: Jord
Modalitet: Fast (stædigt)
Hersker: Venus
Associeret hus: 2.

Tyren er det første jordtegn på dyrecirklen, som giver det et ret simpelt forhold til den materielle virkelighed. Tyren bare ER i øjeblikket, totalt forbundet til dets omgivelser og de værktøjer og råvarer, som er tilgængelige for den.

April-maj er hvor alle de frø, der spirede i vædderens måned, blomstrer op – en dynamik som går igen i tegnene: vædderen er opstarteren, tyren gennemfører. En tyr arbejder ikke for hæder, og den trives ikke med en stram deadline, den nyder selve skabelsesprocessen og at se ting gro.

Den er hersket af skønhed- og kærlighedsplaneten Venus, som gør at den helst undgår det disharmoniske og konfliktfyldte. Den beskæftiger sig tit med at fylde verden med konkret skønhed og nydelse, f.eks. som kunstner, håndværker, gartner, musiker eller kok. Den skatter tryghed og ro over alt andet, hvilket ofte gør den interesseret i at tjene penge, gerne så den kan eje sit eget stykke jord!

Følelsesmæssigt lever tyren også i øjeblikket, og den kan have svært ved at se abstrakt på det, den føler. Dette er dog også en af grundene til, at den er en nærværende elsker og partner, og at man altid kan regne med, at den mener, hvad den siger.