Dit Venustegn

Der, hvor Venus står i ens fødselshoroskop, siger meget om, hvad man søger i et parforhold, hvad man tiltrækkes af i andre, men også hvordan man elsker sig selv.

Hvad skal du gøre for at føle dig dejlig, fuld af overskud og lyst på livet? Det viser dit Venustegn.

Her er nogle eksempler på, hvad de forskellige Venustegn elsker:

Venus i Vædder: Konkurrence, provokation og masser af sex. Intens som en teenager i kærlighed.

Venus i Tyren: Selvbyg af eget paradis, middagsselskaber og massage. Søger materiel sikkerhed og skønne omgivelser.

Venus i Tvilling: Snak om alt, humor, masser af liv og leg omkring hjemmet. Elsker at være omgivet af venner og bekendte. Elsker ord.

Venus i Krebsen: Omsorg, børn og at bo nær havet eller andet vand. Værner om privatlivet. Elsker at føle sig tryg, gerne omgivet af familie.

Venus i Løve: Vil gerne være del af et power couple. Fest, kreativitet, kunst og kun det allerbedste – ingen billige bobler!

Venus i Jomfru: En harmonisk, velorganiseret hverdag. Elsker at dele sin interesse i helse, sund mad og kropslig healing. En naturelsker.

Venus i Vægt: Er helst i et fast forhold. Søger naturlig symbiose med partner, men kræver intellektuel udfordring. Elsker kunst og parfume.

Venus i Skorpion: Intensitet og psykologisk udvikling. Kærlighed skal være transformativ og meget erotisk. Elsker det okkulte.

Venus i Skytten: Søger stimulerende forhold/møder med mennesker, der udvider horisonter. Tænder på udlændinge, spiritualitet og intellektuelle.

Venus i Stenbukken: Søger en inspirerende partner, der er ambitiøs og får ting til at ske. Værdsætter høj status og tør humor. Elsker at arbejde.

Venus i Vandmanden: En ret usentimental tilgang til kærlighed. Søger en ven og ligesindet, der kan inspirere. Elsker at føle sig fri.

Venus i Fisken: Ønsker at smelte sammen med andre. Spirituelle overtoner i kærlighed og kreativitet. Søger en sjæleven.